tirsdag den 11. november 2014

Dyrehold, regnorme-gaard

Regnorme-gaardens opbygning:

Jeg har hentet inspiration fra websiden http://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-og-nedbrydning
Her kan man bl.a. læse om regnorme og om hvordan en regnorme-gaard kan bygges op og hvordan man kan følge med i udviklingen.

Regnormen er en nedbryder. Den er med til at spise og fin dele døde planter, dyr og visne blade. Regnormen trækker sin føde ned i jorden og graver gange, som er med til ilte jorden. Når regnormen nedbryder eksempelvis visne blade, bliver det efterfølgende til muld, som er godt for planter at vokse i. Regnormelort er faktisk den fineste muld.
Regnorm er hermafroditter, dvs. de er både hanner og hunner. De voksne regnorm har et bælte på maven, som de bruger når de parer sig.

Her først opbygningen af min regnorme-gaard skridt for skridt:

Ifølge vejledningen er det en god idé at lægge sand i bunden. Så her er der hentet sand fra en strand 5 km. fra min biotop.
 

Jeg valgte at grave efter orm i den lille skov som ligger nær min biotop. På det første billede ses i øvrigt et mussehul, som jeg fandt mens jeg gravede. På det nederste billede ses nye rødder der vokser i skovbunden.
 
 
Her er der kommet sand i bunden på min regnorme-gaard. Regnorme-gaarden er lavet af pleksiglas plader og er i øvrigt lånt fra en børnehave.
 
Her har jeg puttet jord fra skoven, orm og blade ned i regnorme-gaarden. Efterfølgende fugtede jeg jorden med en smule vand. På toppen har jeg lagt revet gulerod, efter inspiration fra skoven i skolen. Jeg vil nu kunne undersøge om regnorm først nedbryder blade eller gulerod.  
 
 Efter jorden var blevet fugtet satte jeg folie over, for at holde på fugten. Jeg lavede naturligvis lufthuller i folien med en spids pind.
 
Til sidst skar jeg pap til, som skal sørge for at det er mørkt inde i regnorme-gaarden.
Gaarden står nu i mit cykel skur.




2 kommentarer:

  1. Hej Jesper - fint du er kommet i gang. Hvordan står det til på din biotop?

    SvarSlet
  2. Hej Ida!

    Jeg har jo hentet regnorme tæt ved min biotop og samlet blade til mine ugler, se nedenstående blog indlæg.

    SvarSlet