Brændekurv af genbrug: Klar til brug

Udfordringsopgave: Klar til brug

Efter endnu ca. 15 timers tørring af maling, er min brændekurv nu klar til brug:

Jeg synes da bestemt den pynter med det flotte birkebrænde nede i.

Brændekurv af genbrug: Konstruktion

Udfordringsopgave: konstruktion

Da malingen havde tørret i ca. 15 timer gik jeg i gang med at samle kurven. Inden jeg gik i gang overvejede jeg nøje, hvordan jeg ville gribe det an. I overvejelsesfasen rådførte jeg mig med min far, som gerne konstruerer ting og sager i sin fritid i hans værksted, som jeg benyttede under hele forløbet.

For at fastholde siderne og sikre at de ikke skred ud, satte jeg stokken i hullerne som det første. Dette sikrede også at afstanden mellem siderne var det rette hele tiden, nemlig 30 cm.

Herefter valgte jeg starte med de yderste lameller, både i bunden og på de skrå sider. For at holde konstruktionen i spænd, sømmede jeg dem fast med en lille søm, inden jeg borede huller og monterede skruer.

Her er bunden næsten færdig monteret. Bemærk at der kun er to skrue i hver lamel endnu.
Jeg valgte at sætte to skrue i hver lamel til at starte med, for at undgå at træet skulle flække.
Til slut satte jeg  to skruer mere i hver lamel, så alle lameller fik 4 skruer i alt.

Her ses den færdig konstruerede kurv, som nu skulle males for 2. gang.

 Her er kurven malet for 2. gang, undtagen bunden, som får 2. gang når resten er tørt.

Brændekurv af genbrug: Maling

Udfordringsopgave: Maling

Efter alle dele til min brændekurv var savet ud og ikke mindst pudset godt og grundigt med sandpapir gik jeg i gang med at male alle dele.

Jeg brugte en  brun maling med udendørs træbeskyttelse til at male med. Delene stod til tørre i ca. 15 timer.

Brændekurv af genbrug: Klargøring

Udfordringsopgave: Klargøring

Ud fra min arbejdstegning gik jeg først i gang med at lave de to sider. Pladen var præcis 100 cm på den lange led, hvorfor jeg delte den i to lige store stykker, 50 cm på den lange led.

Her er den ene side klar til at blive skåret til. Toppen af kurven valgte jeg at være 50 cm, mens bunden blev 30 cm, det vil sige at jeg savede 10 cm af på hver side, jævnfør de streger jeg har tegnet på pladen.

Her er siden savet ud. Jeg valgte senere at save 5 cm af bunden, så kurven blev lavere.

Her er begge sider savet til både i begge sider og i bunden. Jeg har nu gjort klar til at bore hul til håndtaget i begge plader (sider). Til at bore hullet brugte jeg at bor med en tykkelse på 4 cm, svarende til stokkens diameter.

Lamellerne savede jeg ud, så det var 30 cm lange, svarende til den bredde jeg valgte at kurven skulle have.

Brændekurv af genbrug: Idé

Udfordringsopgave: Idé

Jeg har valgt at beskæftige mig med træarbejde i min udfordringsopgave. Det bunder egentlig i at jeg aldrig har været særligt begejstret for træsløjd og så vidt muligt privat holder mig fra at bygge ting, med mindre en udførlig instruktion medfølger.

Erkendelsen af at træsløjd og projektet "at bygge eller konstruere noget" rent faktisk kan være en god aktivitet, som i den grad kan understøtte teorien om det fælles tredje, har givet mig mod på at kaste mig ud i projektet: Byg en brændekurv af genbrug.

Til selve konstruktionen af kurven har jeg ladet mig inspirere af DR2 programmet Frilandshaven, som jeg tilfældigvis så en eftermiddag. I netop dette program, byggede den mandlige vært en kurv af genbrugstræ, som han brugte når han høstede grøntsager i frilandshaven. Det smarte ved kurven var at der var "riller" så grøntsagerne kunne vaskes/spules mens de lå i kurven, da vandet løb ud af rillerne. Jeg tænkte, sådan en vil og KAN jeg også lave.
Da jeg endnu ikke har en køkkenhave, vil jeg bruge kurven til brænde til vores lille ovn, vi har på terrassen.

Først og fremmest krævede det en tegning over hvad jeg skulle bruge:

Jeg skulle bruge to sider, lameller, en stok som håndtag og skruer til at samle kurven.
Det nøjagtige antal lameller og skruer har jeg tilføjet da kurven var færdig.

Min far havde træ fra en gammel seng liggende, som jeg brugte. Lamellerne er taget direkte fra bunden af sengen, mens siderne blev lavet af en plade, som jeg ikke ved hvor stammer fra. Stokken som skulle blive til håndtag er fra et gammelt kosteskaft.

Regn i køkkenet

I min biotop 6 opgave har jeg valgt fokusere på naturfænomenet skyer.
Skyer er noget vi alle sammen, måske endda dagligt, ser på himlen. Ifølge meteorologer findes der hele 27 forskellige slægter af skyer, men de deles dog normalt op i 10 hoved slægter, som for eksempel fjerskyer, blomkålsskyer, regn- og tordenskyer eller lammeskyer.

Skyer dannes af vanddamp, som eksempelvis opstår når solen varmer vandet i havet eller en sø op. Dampen stiger til vejrs og blander sig med varm luft, som stiger højere op. Varm luft kan indeholde mere damp end kold luft.
Når dampen efterhånden bliver kølet af  oppe i højderne bliver dampen til små dråber vand. Disse dråber hæfter sig på støv eller røgpartikler eller saltkrystaller, som findes i luften. Hermed opstår naturfænomenet skyer. Når dråberne bliver for tunge til luftens tryk, falder de ned som nedbør (regn, slud, hagl eller sne).

Regn i køkkenet

For at bevise ovenstående tese om regn, har jeg lavet et forsøg hjemme i mit køkken. Jeg har brugt en gryde med kogende vand og en gryde med isterninger i.
Forsøget viser, at vanddampen stiger opad og fortættes til små vandråber på bunden af den kolde gryde. Når dråberne bliver for tunge til luften, falder de ned og er således blevet til regn.

Jeg har optaget en video af forsøget, som kan ses via dette link:

 https://www.youtube.com/watch?v=dcuCGOY-Mp4&feature=youtu.be



Kilde:
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/m%C3%A5l-regn

Skyer på himlen

I min biotop 6 opgave har jeg valgt fokusere på naturfænomenet skyer.

Skyer er noget vi alle sammen, måske endda dagligt, ser på himlen. Ifølge meteorologer findes der hele 27 forskellige slægter af skyer, men de deles dog normalt op i 10 hoved slægter, som for eksempel fjerskyer, blomkålsskyer, regn- og tordenskyer eller lammeskyer.

Skyer dannes af vanddamp, som eksempelvis opstår når solen varmer vandet i havet eller en sø op. Dampen stiger til vejrs og blander sig med varm luft, som stiger højere op. Varm luft kan indeholde mere damp end kold luft. Når dampen efterhånden bliver kølet af  oppe i højderne bliver dampen til små dråber vand. Disse dråber hæfter sig på støv eller røgpartikler eller saltkrystaller, som findes i luften. Hermed opstår naturfænomenet skyer. Når dråberne bliver for tunge til luftens tryk, falder de ned som nedbør (regn, slud, hagl eller sne).

Skyer på himlen

Her ses eksempler på lammeskyer, som tyder på godt vejr. Dog er der ude i horisonten mere tætte skyer på vej, måske lagskyer.

Himlen ser smuk ud, men når der zoomes, kan man ane fjer- eller makrelskyer, som betyder at vejr skifte er på vej, fra godt vejr til regn.

 Her "smelter" fjer- eller makrelskyerne så småt sammen med lave skyer.

Vejr skiftet kom. Det blev regnvejr. Her ses tydelige eksempler på regnskyer, som er lidt mørkegrå og hænger lavt.

Kilde:

http://www.skoven-i-skolen.dk/sites/skoven-i-skolen.dk/files/filer/Kopiark/Boern-og-traer/bt_kopiark107_kap23_skyer-og-vejrvarsler.pdf